Hvad er formålet med vores liv? Det var et af de spørgsmål vi berørte ved gudstjenesten lørdag, hvor vi så en Nooma video der hed Shells. Som Rob Bell kommer ind på, havde Jesus et helt bestemt mål - det var i Jerusalem, hvor han skulle dø for vores synder - og det var det mål han levede for. Samtidig valgte han ofte gode ting fra for at kunne opnå det mål.
Hvordan er det så med vores liv? Bliver vi nødt til at vælge nogle ting fra der kan være gode og prioritere, for at gøre en enkelt eller et par store gode ting? Det kan være svært at svare på, men jeg tror det er vigtigt at prioritere og tænke over hvad vi bruger vores tid på, og hvor vi skal lægge vores kræfter.
Så jeg vil opfordre til at du i den uge der kommer, bruger lidt tid på at stoppe op og tænke over hvilke ting du skal vælge til og hvilke du skal vælge fra. Må gud velsigne dig i ugen der kommer, og hjælpe dig med at finde målet med dit liv!
Videon vi så kan i øvrigt ses på youtube hvis du følger linket: Youtube
- Stian Riedmann
Bowling til onsdagscafe! Vi mødes nede i caféen kl. 19.30, hvor vi spiser aftensmad og kl. 20.30 går vi op til bowlinghallen, hvor vi har baner fra kl. 21.00.
Tilmelding sker på: Facebook
Allan Jørgensen taler i caféen. Allans tale vil tage udgangspunkt i hans ophold i vestafrika. Talen bliver på dansk.
Se mere på Facebook